Om hjemmesiden
- Hvem/hvad er vi
- Historien bag hjemmesiden
- Vinder af handicapprisen
- Svært at møde mennesker
- Anonymitet på hjemmesiden
- Det mener medlemmerne
- Hvem har støttet Sindnet.dk
Pressemeddelelser
-
Udsendt Juli 2015
-
Udsendt Juni 2015
-
Udsendt december 2012
-
Udsendt juli 2009
-
Udsendt juni 2009
-
Udsendt september 2008
-
Udsendt december 2007
-
Udsendt december 2007
-
Udsendt juni 2006
-
Udsendt april 2006
Omtale af hjemmesiden
-
Artikel på TV2 Østjylland
-
Artikel på TV2 Østjylland
- Artikel i
JP Århus
-
Artikel i Socialpædagogen
-
Artikel i Socialpsykiatri
-
Artikel i
Hjemmet
-
Artikel i Hus Forbi
- Artikel i
Århus Stiftstidende
- Artikel i avisen
Urban
- Artikel i
Tidens Kvinder
- Artikel i
Lysglimt
- Artikel i
Viborg Bladet
- Artikel i
Pårørendeforeningen
- Artikel i
Socialpsykiatri
Demonstrationer & høringer
-
Demonstration august 2012
-
Demonstration januar 2011
-
Demonstration august 2010
- Høring om psykiatri sep 2008
-
Demo & høring marts 2008
-
Demonstration december 2007
|
Sindnet.dk – årsberetning 2015
Sindnet.dk er Danmarks største og ældste 100 % brugerdrevne
online netværk for psykisk sårbare over hele landet på tværs af
diagnoser. Siden er skabt af sindslidende for sindslidende.
Formålet med Sindnet.dk er at forebygge ensomhed og social
isolation blandt psykisk sårbare. Vi har åbent, når systemet
holder fri og tilbyder støtte fra ligesindede, hvilket
forebygger genindlæggelser, selvskade, selvmordsforsøg og
overmedicinering og faciliterer recovery, self management og
empowerment.
Det er gratis at bruge Sindnet.dk, men man kan også vælge at
støtte siden gennem en såkaldt Guldprofil. Medlemmerne støtter
hinanden i svære tider og bryder ensomheden gennem chat,
forumdebat og sociale arrangementer, som de selv tager initiativ
til.
Ved udgangen af 2015 havde Sindnet.dk omkring 5000 brugere fra
hele Danmark. Der er sket en pæn stigning, i antallet af nye og
aktive brugere, set i forhold til sidste år.
Vi oplever en markant stigning i antallet af medlemmer med PTSD
efter udsendelse til krigsområder, en svag stigning af nydanske
medlemmer samt medlemmer med problematikker, der ikke handler om
decideret psykisk sygdom, såsom senhjerneskade.
Nyt design
2015 blev året, hvor Sindnet.dk i maj måned fik sit længe
ventede facelift med en ny, lysere og mere enkel brugerflade og
flere funktioner, bl.a. mulighed for mobilepay og betaling med
Dankort for de såkaldte Guldprofiler. De fleste benytter dog
stadig Sindnet som gratis medlem, hvorfor vi fortsat er nødsaget
til at søge midler til drift. I 2015 havde Sindnet.dk en
årsindtægt fra Guldprofiler på i alt: 7.658 kr.
Som noget nyt har vi information om de psykiatriske diagnoser,
links til jobs på særlige vilkår og til relevante fonde og
legater for målgruppen samt en fyldig oversigt over supplerende
offentlige og frivillige tilbud til psykisk sårbare over hele
landet.
Det nye design blev generelt godt modtaget af brugerne efter
lidt tilvænning.
I forbindelse med det nye design valgte vi at flytte serveren
til en udbyder i Tyskland. Denne løsning har dog vist sig at
være utilfredsstillende, såvel mht. hastighed som support,
hvorfor vi i november 2015 valgte at indkøbe egen server for at
sikre en god hastighed på siden. Og det må siges at have været
en succes, med mærkbare forskel i såvel hastighed som mindskning
af driftsproblemer.
Brevkassen genopstår
Vi valgte i 2015 af nedlægge vores brevkasse i sin oprindelige
form. Efter en del arbejde i kulisserne genopstår brevkassen i
2016 i en ny indpakning med en psykolog, en socialrådgiver og en
socialrådgiverstuderende ved roret til at besvare brugernes
mange spørgsmål, der ofte handler om pension, kontanthjælp etc.
Brevkassen bliver også tilgængelig for ikke-medlemmer af
Sindnet.dk og kan således fungere som markedsføring af siden og
øge kendskabet til og forståelsen for psykisk sårbares vilkår,
hvilket er en del af kongstanken bag Sindnet.dk
Jubilæum
I 2016 fylder Sindnet.dk 10 år i sin nuværende form. Det skal
fejres med en fest i juni måned, hvor alle brugere af siden er
hjerteligt velkomne.
Fundraising – nye veje
Da Sindnet.dk i 2015 fik afslag fra PUF-midlerne, måtte vi se os
om efter alternative finansieringsmuligheder. Udover at
intensivere søgningen af private fonde og legater og fokusere på
andre ministerielle puljer, har vi prøver kræfter med
virksomhedssponsorater og crowdfunding.
I juni 2015 indgik Sindnet.dk således et samarbejde med Café
Kaffegal, en socialøkonomisk virksomhed i Aarhus, som
beskæftiger psykisk sårbare i skåne- og fleksjob om at de gennem
deres såkaldt Dare To Care Days donerede 25 % af omsætningen
samt drikkepenge i 2 uger til Sindnet.dk. Dette samarbejde gav
god omtale i medierne, ikke mindst på Facebook, og resulterede i
over 10.000 kr.
Ligeledes lancerede vi en crowdfunding via siden Booomerang,
hvor privatpersoner donerede i alt kr. 10.000 – en enkelt borger
valgte endda at donere kr. 5.000.
En bruger fra Sindnet.dk donerede ved samme lejlighed hele
10.000 kr. som hjælp til at sikre driften i 2016.
Den gode omtale af vores projekter er muligvis årsagen til, at
vores fundraising herefter gav pote. Sindnet.dk går for første
gang siden projektet start ud af året med overskud på kontoen –
penge der, sammen med fundraising i løbet af året, hjælper med
at sikre driften af siden til udgangen af 2016. Da vi er 100 %
afhængige af ekstern finansiering ved vi aldrig, hvordan vores
indtægter ser ud fremadrettet.
Det kræver, så længe siden skal holdes gratis for brugerne, en
kontinuerlig og ret omfattende indsats fra vores frivillige
fundraiser at skaffe penge til driften, og det er et vilkår, at
vi aldrig helt ved, hvordan vores økonomiske fremtid ser ud.
Vi må derfor sige, at 2015 – trods en trist start – har vist sig
at være et rigtig godt år for Sindnet.dk, som også tegner godt
for den nære fremtid for siden. |
|